Her på siden kan du få en smagsprøve på, 
hvordan ethvert projekt hos Ejegod Ejendomme 
er et fast aftryk af kvalitet.

Et kvalitetsstempel

Banebyen
Oplev vores aftryk

Viborg Baneby

Ejegod Ejendomme er en del af historien om Viborg Baneby. Om hvordan et ældre, bynært erhvervsområde på ca. 70.000 m² udvikler sig til en levende, banebrydende og bæredygtig bydel. Med institutioner, erhverv og boliger til op mod 3.500 nye beboere. En urban oase. Lige i hjertet af Viborg. I naturlig forlængelse af byens centrum. Bundet sammen af Banebroen og tre andre adgangsveje, tæt på trafikale knudepunkter, og med direkte adgang til de grønne oaser ved Søndersø.

Ejegod i Viborg Baneby

Ejegod Ejendomme råder over et grundareal på 30.000 m², hvor der kan opføres 40.000 m² etagemeter til bolig, erhverv og butik. I Ejegod-kvarteret opføres blandt andet treetagers boligejendomme, inspireret af de arkitektoniske townhouses i nuancerede farver, niveauforskelle og specialfremstillede materialer. Harmonisk og unikt på en og samme tid. Også imponerende seksetagers bygninger samt kontorlokaler, butikker og deslige sætter sit præg på det attraktive og aktive kvarter. En spændende mulighed for ejendomsinvestering. Med lige det ekstra, der skal til.

Her har du lyst til at være – og til at blive.

Byplansprisen 2017

Det er ikke kun lokalt, at Banebyen sætter sit aftryk som en alsidig, attraktiv og aktiv bydel. Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen tildelte i 2017 Viborg Kommune og Viborg Baneby Byplanprisen for ”strategisk planlægning med stor konsekvens og en perlerække af resultater”.

Med øje for historiske detaljer og sans for moderne design,
og med fokus på mødet derimellem.

Townhouses

2-4 værelser
93-120 m²

144 boliger til PFA

I Ejegod-kvarteret opføres der frem mod første halvdel af 2021 11.000 etagemeter boliger i treetagers bygninger. Arkitektonisk vil bygningerne være inspireret af byggestilen townhouses. Med stor variation i facaderne. I gyldne nuancer. Inspireret af naturens farvespil. Tone i tone. Toneangivende. Og i niveauforskelle og med fremspring, der skaber en smuk arkitektonisk ramme om de 144 lejligheder.

Med alt fra toværelseslejligheder på 68 m2 til fireværelseslejligheder på 100 m² imødekommer boligerne forskellige familiemønstre, livssituationer og livsstadier. Der er tænkt på livet i og mellem boligerne. Og til hver bolig opføres tilmed enten en stor altan eller terrasse. Gennemtænkte løsninger. I høj og langtidsholdbar kvalitet. Med gyldne detaljer.

De 144 boliger er allerede solgt til pensionsselskabet PFA.

Der er mangel på boliger i Viborg, bl.a. til de flere yngre mennesker og børnefamilier, der kommer til byen. Boligerne i Viborg Baneby bliver bygget i en høj og langtidsholdbar kvalitet, hvilket skal være med til at sikre, at det både for viborggenserne og for PFA’s pensionskunder bliver en god og langsigtet investering. I forhold til tilsvarende byggerier i København og Aarhus forventer vi et mérafkast på eller lige under ét procentpoint, og det er meget, når man investerer langsigtet.”
Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA.

House of Industry

I Ejegod-kvarteret opføres nu også House of Industry. En bygning på 5.300 m2 i rå beton med et industri-look, men samtidig med flere arkitektoniske detaljer, tagterrasser på alle etager og kvalitetsmaterialer, der giver både samspil og variation i forhold til den øvrige bebyggelse i Ejegod-kvarteret. House of Industry står klar til indflytning til sommer 2021.
Projektet er baseret på handlekraft og et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelse og kommune, og vi er stolte af at skulle opføre House of Industry i Viborg Baneby. En bygning, der er designet og indrettet til brug for de lejere, der allerede har underskrevet erhvervslejekontrakter. House og Industry bliver et virksomhedsnært miljø med tekniske uddannelser, erhvervsservice samt iværksætter- og inkubationsmiljø, som bl.a. Aarhus Maskinmesterskole, Mercantec, Center for Industri, Viborgegnens Erhvervsråd og Viborg Kommune står bag. Udover uddannelser og kontorer kommer bygningen også til at indeholde 4 penthouselejligheder med terrasser og panoramaudsigt over Viborg by.

Visualisering set fra øst
Visualisering af Boligselskabet Sct. Jørgens boligprojekt

Boligselskabet Sct. Jørgen

I Ejegod-kvarterets nordlige del, ved Middagshøjvej, opfører Boligselskabet Sct. Jørgen 40 familieboliger. I fire sammenhængende punkthuse i fire- og fem etager. Med fællesarealer på både terræn og tagterrasser. Som mødested og åndehul. Desuden etableres tagterrasserne både som åbne terrasser og som et orangeri. Med rig mulighed for at nyde udsigten og årstidernes skiftende.

Visualisering af Hærvejen,
Cubo Arkitekter A/S
Principtegning

Investeringsprojekt

I smørhullet af Ejegod-kvarteret og Viborg Baneby, er det sidste ledige byggefelt i Ejegod-kvarteret med cirka 7.700 byggeretsmeter. Som nabo til House of Industry kan her opføres et visionært projekt med erhverv og boliger eller 100% boliger. Der foreligger et skitseprojekt med 94 velindrettede boliger og fællesarealer stueetagen. Projektet er placeret umiddelbart overfor Banebyparken og direkte ud til Hærvejen. Projektet kan afleveres nøglefærdigt. Kontakt os for en drøftelse.

Hærvejen

Et historisk og betydningsbærende lag i udviklingen af den nye bydel er Hærvejen. Med nærhed og tilgængelighed som omdrejningspunk. I et urbant design og med shared space samler Hærvejen et miks af butikker, kontorer, uddannelsesinstitutioner og caféer i stueplan. Med mulighed for at opføre boliger i op til seks etager ovenpå såvel som bagved. Et varieret og levende bykvarter. Med stemningsfuld atmosfære. Og med et nyopført parkeringshus i Ejegod-kvarteret som nabo.

Vilhelm Ehlerts Alle

Ud mod Vilhelm Ehlerts Allé råder Ejegod Ejendomme over endnu en attraktiv og aktiv adresse. Et projekt til boliger i op til seks etager. Med rig lejlighed til at investere i visionære projekter. Med mange muligheder. I en bydel i bevægelse.